Oenskebroend
Arkivfoto.                                                                               

Cat Walk på Spejdernes Genbrug

På lørdag den 6. september inviterer Spejdernes Genbrug på deres traditionsrige høstmarked.
Det afholdes på Havremarken 10 fra kl. 10-15, hvor der er linet op med alle genbrugsbutikkerne, hvor nogle er rykket udenfor i pavilloner.
Hertil bydes der på restaurant, bankospil, tombola, spil 21, fiskedam, lykkehjul, hønsebanko og andre sjover boder.
Bankospillet forgår kl. 11, 12 og 13. - og kl. 11.30 er der et særligt børnevenligt bankospil.
Kl. 13 klæder nogle af genbrugerne sig ud i genbrugstøj og går cat walk.
Overskuddet går til udstyr og aktiviteter, der skal til for, at man kan lave godt spejderarbejde
Høstmarkedet og Spejdernes Genbrug gennemføres helt med frivillig arbejdskraft fra spejder-gruppernes spejdere, ledere og forældre samt fra byens Sct. Georgsgilder.
Publiceret: 03. September 2008 12:30