Hvad kan man finde hos os?

Se plancherne fra Høstmarkedets 60 års jubilæum, der samtidig er historien bag Spejdernes Genbrug
Klik på billedet for download - det er en stor fil med mange billeder

Spejdernes Genbrug er en frivillig støtteorganisation for Det Danske Spejderkorps grupper i Furesø Kommune:

Claus Nar
Stavnsholtvikingerne
Skjoldmøerne
Peter Lassen
Alugod
Ravnehus
Mjølner

Det samlede antal spejdere udgør ca. 600; hertil kommer ca. 125 ledere og seniorer, fortrinsvis unge i alderen 17-25 år. Personlige medlemmer af Spejdernes Genbrug har vi også. Det er ca. 220 personer, dels forældre til spejdere, dels Sct. Georg-gildebrødre, dels personer med tilknytning og/eller interesse for spejderarbejdet og ægte genbrug.

Vi modtager utroligt mange effekter, og er derfor nødt til at sortere mange ting fra. Alle frasortede effekter bliver sorteret i de forskellige affaldskategorier og afleveret på genbrugspladsen, så selv om de ikke sælges, bliver de alligevel genbrugt.

Ifølge lovgivningen må en organisation som vores ikke samle formue, og det er derfor et krav at hele overskuddet udloddes. De frivillige får ikke nogen form for løn for deres indsats, lige som vi ikke får offentlige tilskud af nogen art.

På gensyn den første lørdag i måneden, kl. 10 - 13, hos Spejdernes Genbrug, Havremarken 10, 3520 Farum. CVR-nr. 27235905